Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forholdsregler vare foreslaaede. Talen er ungdommelig
og rhetorisk men levende og varm; det laa
ret for Byron at tale til Fordel for den
forhungrede og fortvivlende Masse og med megen
sund Forstand viser han sine Landsmænd, at en
Tiendedel af den Sum, hvormed de beredvilligt
havde sat Portugiserne istand til at føre Krig,
vilde være tilstækkelig til at afhjælpe den
grændseløse Nød, som man nu vilde bringe til at
forstumme ved Fængsel og Galge. Byrons levende
og haardnakkede Had til Krig er et af hine
«Gran af sund Menneskeforstand» der altid
forekomme opløste i hans Poesi og det besjæler ogsaa
de første Sange af Childe Harold. Byrons anden
Parlamentstale gjaldt Katholikernes Emancipation;
den behagede lidet, men er særdeles god; man
seer af den, at det var et af Modstandernes
Argumenter, at skulde man give Katholikerne
Religionsfrihed, kunde man ligesaa gjerne give
Jøderne den — et Argument, som Byron besvarer
med megen Logik. I hans Papirer findes med
Hensyn til denne Tale følgende ungdommelige og
humoristiske Udtalelse: «Da begge Partier i
Emancipationsspørgsmaalet omtrent stode lige, sendte
man i al Hast Bud efter mig og kaldte mig bort
fra et Bal, som jeg, tilstaaer jeg, temmelig
ugjerne forlod for at emancipere fem Millioner
Mennesker.» Det er denne Art spøgende Ytringer
af Byron da — i Stil med hans Notits om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
