Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægteskabet: Hvor det maa være behageligt at
være gift og boe paa Landet; man har en smuk
Kone og kysser hendes Kammerjomfru — som,
fordi de saa lidet svare til det Childe-Haroldske
Tungsind have været dumme Mennesker Bevis
nok paa, at han ikke mente det alvorligt med
Noget. Han var simpelthen meget ung, noget
lapset, ansaa det for en Skam at udtrykke sig
sentimentalt og havde altid til Motto den hellige
Bernhards gamle Ord: Plus labora celare virtutes
quam vitia!
Jomfrutalen gjorde ganske overordentlig Lykke
og kom lige tilpas til at gjøre Reclame for de to
første Sange af Childe Harold, der udkom to
Dage efter at den var holdt. Digtets Virkning
var overvældende; med eet Slag var Byron bleven
en Berømthed, Londons nye Løve, Stadens legitime
Hersker for Aaret 1812. Hele Verdensbyen, det
vil sige: Alt det i den, der var skjønnest,
finest, mest dannet og mest glimrende laa for den
23aarige Ynglings Fødder. Havde Childe
Harolds første Sange havt de sidstes Egenskaber,
den dybe Originalitet og den ærlige Kraft, som
besjæler disse Mesterværker, da havde de sikkert
ikke opnaaet denne larmende Popularitet. Stor
Ærlighed og stor Originalitet vinde aldrig med
eet Slag Massernes Gunst. Men netop det
Tilsløretinteressante, det Uklartblaserte i disse
Geniets første Forsøg gjorde Indtryk paa Hoben:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
