Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Energi som skimtedes virkede des stærkere
fordi den udtrykte sig en Smule theatralsk. Det
var Dandyvæsenets Blomstringstid, hvor under den
bekjendte Brummelis Auspicier det egentlige
Londoner high-life udfoldede sig med en
Overdaadighed og Letfærdighed som ikke siden Karl den
andens Dage. Selskaber og Baller, Theaterbesøg,
Spil og Gjæld, Kjærlighedshistorier, Forførelser
og deraf følgende Dueller det var Aristokratiets
Livsindhold. Og Byron var Dagens, ja Aarets
Helt. Hvilken Gjenstand for Beundring og Tilbedelse
var ikke han for et Samfund som kjedede sig og
led under sin egen Tomhed! Saa ung, saa smuk
og saa brødefuld! thi Ingen kunde tvivle paa at
han jo var et ligesaa mauvais sujet som sin Helt.
Byron besad ikke Scotts Koldblodighed og
Ligevægt overfor Fristelser og Smiger. Han lod sig
glide med den Strøm som bar ham oppe. Kunstneren
i ham trængte til at gjennemleve alle
Stemninger og viste ingen fra sig. Med Lethed
vedligeholdt han sit Digterry; thi med korte
Mellemrum fulgte de poetiske Fortællinger, Giauren
(Mai 1813), Bruden fra Abydos (December s. A.),
Korsaren (færdig Nytaarsdag 1814), af hvilken
der paa een Dag solgtes 13000 Exemplarer; den
bitre Ode til Napoleon i Anledning af hans
Abdication viste, at Byron ikke helt tabte den
samtidige Politik afsyne for Poesi; saa skreves i
1815 Parisina og Beleiringen af Korinth. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
