Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nye, det Fremmedartede og den exempelløse
Lidenskabelighed i disse Productioner reve det
afspændte Londonerselskab hen. Han var
Phænomenet, hvorpaa Alles Øine hvilte. Unge Damer
skjælvede i Selskaberne af Glæde ved Tanken om,
at han mulig vilde tage dem tilbords og zitrede
samtidig for at spise en Bid, da det vidstes, at
han ei holdt af at see Kvinder spise. Man
hengav sig ængstelig til den Forhaabning, at han
vilde skrive et Par Linier i Ens Stambog. Hans
Haandskrift alene var en Skat. Man spurgte
hinanden om hvor mange græske og tyrkiske
Kvinder, Kjærligheden til ham havde bragt Døden og
hvor mange Ægtemænd han havde dræbt. Hans
Pande og Blik saae ud som lutter Forbrydelse.
Han bar ikke Pudder, hans Haar var vildt som hans
Sindelag. Forskjellig fra almindelige Dødelige i
enhver Henseende var han ligesom Korsaren af en
Tarvelighed uden Grændse; forleden hos Lord den
og den havde han ved en Diné ladet elleve
Retter gaae forbi og forlangt Biscuit og Sodavand.
Hvilken Gêne for Husfruen, der var saa stolt af
sin Anretning! og hvilken Abnormitet i et
Samfund, hvor kraftig Appetit er Nationaldyd!
Saaledes see vi Childe Harold i Person
forvandle sig til Don Juan. Den ensomme Pilgrim
blev Salonløve. Fuldt saa meget som Byrons Poesi
gjorde naturligvis hans høie Rang, hans Ungdom
og sjeldne Skjønhed Indtryk i Damekredsene. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
