Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Walter Scotts Levnet findes om Byrons Ydre denne
Ytring: «Jeg troer at have seet de bedste
Digtere i min Tid og mit Land, men skjøndt Burns
havde de skjønneste Øine, saae dog Ingen i den
Grad ud som det man tænker sig ved en Digter
som Byron. Hans Billeder give ingen Forestilling
om ham; Lyset er der vel, men det er ikke
tændt. Byrons Ansigt var Noget, hvorom man
kunde drømme.» Det er bekjendt at en af Englands
berømteste Skjønheder, da hun første Gang
saae ham, udbrød: Dette blege Ansigt er min
Skjæbne. Kvinderne havde altid optaget meget
af Byrons Sjæleliv, Hentydningerne i Childe
Harold gave Andledning til det Rygte, at han paa
Newstead havde havt et formeligt Harem, skjøndt
dette Harem i Virkeligheden synes at have
bestaaet af en eneste Odalisk; om hans Reiseeventyr
i Forhold til Kvinder dannede sig latterligt
overdrevne Historier; som Følge af alt dette blev han
nu formelig bestormet af Kvinderne; hans Bord
laa dagligt fuldt af Breve fra ham bekjendte og
ubekjendte Damer. En kom til ham forklædt som
Page, formodentligt for at ligne Kaled i Lara, og
mange flere kom uforklædte. Om den Hvirvel,
hvori han levede, faaer man et Begreb, naar man
hører ham fortælle Medwin, at han efter sit
Bryllup i sin Kones Dagligstue en Dag traf tre gifte
Damer paa een Gang, «hvilke han — for at bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
