Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samtaler. Et smukt og charakteristisk Brev fra
Shelley er et afgjørende Vidnesbyrd om Byrons
Usikkerhed. «Lord Byron, skriver han, har læst
et eller to Breve fra Moore for mig, hvori Moore
taler meget venligt om mig, og jeg kan kun føle
mig smigret ved Bifald fra en Mand, hvis
Overlegenhed over mig jeg er stolt af at erkjende (!).
Men Moore synes at frygte min Indflydelse paa
Byron i religiøs Henseende og at tilskrive den
Tone, hvori Kain er holdt, en Paavirkning fra
mig ... Jeg beder Dem forsikre Moore, at jeg
ikke har den ringeste Indflydelse paa Lord Byron
i saa Henseende; hvis jeg havde, vilde jeg
visselig anvende den til af hans Sjæl at udrydde
Christendommens Blændværk, der tiltrods for hans
Fornuft stadig synes at kunne vende tilbage og
ligge i Baghold for Sygdommens og Ulykkens
Timer. Kain var undfanget for mange Aar siden
og begyndt før jeg saae Byron i Ravenna. Hvor
lykkelig skulde jeg ikke have været, om jeg
havde kunnet tilskrive mig om og kun indirecte
nogen Del i dette udødelige Værk!»
Vi see saaledes, at Byron som Privatmand
ingenlunde var naaet til en principfast
Livsanskuelse. Men desto mærkeligere er det at
iagttage, hvorledes i hans poetiske Production hans
Geni river ham med sig, gjør ham stor og seirrig
i sin Argumentation og lader ham med en
Sikkerhed uden Mage ramme de afgjørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
