Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Punkter. Og hvilken Revolution skete ikke i europæisk
Poesi, som i 1821 sad til Halsen i Bibeltro og
religiøs Fordummelse, da Kain kom ud som et
Budskab om Oprør; Indtrykket kan kun sammenlignes
med det, som Strauss’s «Leben Jesu» 14 Aar senere
frembragte i den videnskabelige Verden. De store
tydske Digtere havde i deres frie Hellenisme ladet
Bibelen ligge «links». Her reiste sig en anden,
mindre frigjort Digter, der sad indeklemt i
Dogmeburet, men gik rundt deri som et fanget Rovdyr
ruskende i Burets Stænger.
Kain er ikke skrevet med Inspirationens
zitrende Hast, Stykket stormer og tordner ikke.
Byron har her forstaaet at gjøre, hvad der for
voldsomme Sjæle er det Vanskeligste og Indbegrebet
af al Moral: at canalisere sin Lidenskab, det
vil sige at frugtbargjøre dens blinde Strømme.
Stykket er et Grublerværk. Det er et Værk af
langsomt borende og hulende Reflexion, af
sønderdelende Skarpsindighed og splintrende Tænkerevne.
Intetsteds gjælder som her om Byron, hvad Goethe
lader ham sige som Euphorion i anden Del af
Faust: Das leicht Errungene — das widert mir
Nur das Erzwungene — ergötzt mich schier. Men
Aandens hele hamrende og knusende Maskineri,
der her tilsyneladende virker saa behersket, er
sat i Svingning af en antændt og mægtigt
brændende Indbildningskraft, og inderst inde er her en
Sjæl som hulker. Byrons Tro er kommen ham til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
