Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvivlsmaal og Klager udfordredes der intet
Ringere end den hele lange Række af menneskelige
Grenerationer, der havde sukket og vaandet sig
under Livets Grusomhed og nedarvede Legenders
Absurditet. Men idet Aartusinders ophobede Vaande,
idet den stedse forøgede Kval ved at føle den frie
Menneskefornuft sammenskruet paa Troens Pinebænk,
her er lagt den første Rebel i Munden,
udtales Alt af ham saa oprindeligt og naivt, som
var Millioners Tankearbeide alt udført af den
først tænkende Hjerne. Denne mægtige Modsigelse
er den første, som griber i Digtet.
Den Del af Dramet, i hvilken dels alle de
indre Uoverensstemmelser i den jødisk-christelige
Tradition, dels dens Uoverensstemmelse med
Fornuften blottes, det krypt-polemiske Parti deri er
vel for os nutildags af temmelig ringe Interesse;
Menneskeheden har gjort saa mange Skridt frem
siden 1821, at al den Spidsfindighed, der anvendes
paa kritisk at kløve første Mosebogs Theologi for
os omtrent tager sig ud som Polemik mod Troen
paa Varulve. Men i Virkeligheden er denne Polemik
jo kun tilsyneladende at tage bogstaveligt.
Det kunde selvfølgelig ikke være Byrons Hensigt
at skrive gudsbespotteligt; det vilde være Vanvid
at fordriste sig til en Kritik af det høieste,
altomfattende Væsen. Hvad Kain bekjæmper er i
Virkeligheden kun den Tro, at Naturens Orden er af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
