Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uvidenhedens Eden, hvorfra Kundskab var banlyst
som Gift. Og nu Tanken, at al denne Elendighed
skal forplantes og nedarves! At skue de
første Taarer og gysende begribe, hvilke Have
der ville flyde! Var det da ikke bedre at slynge
det spæde Barn mod Klippen og dræbe det strax
for at standse Jammerens Kilde i dens Udspring?
Var det ikke uendeligt bedre, om Barnet aldrig
var blevet født? Hvorfra faaer Nogen Mod til
at sætte Børn ind i en saadan Verden? Og for
denne Existens skal jeg opsende Takkebønner.
Dette er Stemningen i Kains Sjæl, da han
tvinges til at skride til Offer, og udviklet er den
bleven hos ham ved Lucifers Tale. Thi Lucifer
foretrækker Marter for Kryberi med Hymner og
Harper. Denne Lucifer er ingen Djævel. Han
siger selv: «Hvo vilde gjøre det Onde for det
Ondes Skyld! Ingen; men det er Surdeien for
alt Levende og Livløst.» Han er heller ingen
Mephistopheles; paa en enkelt svag Spøg nær er han
strengt alvorlig. Nei denne Lucifer er virkeligt
Lysbringeren, Videnskabens Genius, Kritikens stolte
og trodsige Aand, Menneskets bedste Ven, styrtet
fordi han ei vilde krybe eller lyve, men ubøielig
fordi han er evig som sin Fjende. Han er
Frihedens Aand. Men eiendommeligt nok! Han er
ikke den klare og aabne Kamp for Friheden;
men Friheden som den besjæler Sammensvorne og
Conspiratorer, mørk og skummel, vandrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
