- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
457

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lydløst ad forbudne Veie, en Frihedstrang som den,
der i 1821 besjælede alle Europas fortvivlende
unge Frihedsmænd.

I sin Bog «Retfærdigheden i Revolutionen og
Kirken» udraaber Proudhon til Ærkebispen af
Besançon: «Friheden, det er Eders Antichristen,
o kom Satan, du af Præsterne og Kongerne
Bagvaskede, lad mig omfavne dig, lad mig trykke dig
til mit Bryst! Dine Værker, o du mit Hjertes
Velsignede, ere ikke altid smukke eller gode; men
de alene give Universet en Mening. Hvad vilde
Retfærdigheden være uden dig? Et Instinet.
Fornuften? En Vane. Mennesket? Et Dyr.» Den
saaledes forstaaede Satan er ikke andet end den
frie Kritik og var Byrons Poesi bleven opkaldt
efter den havde den kunnet bære Navnet »den
sataniske» uden Skam. Ved Lucifers Hjælp
bliver Kain et Aandedrama; thi Lucifer fører sin
Discipel gjennem Rummet, viser ham alle
Verdener med deres Beboere, Dødens Rige og de i
Fremtidens Taager hvilende, endnu ufødte Slægter.
Af Kain fordrer han hverken blind Tro eller
blind Underkastelse. Han siger ikke: Tvivl paa
mig og du synker — tro og du bæres oppe!
Han gjør ikke Troen paa sig til Betingelse for
Kains Redning og fordrer hverken Knæfald eller
Tak. Han aabner Kains Øine.

Saa vender da Kain tilbage til Jorden og
den første Rebel lader den første Drabsmand alene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free