Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Bytte for sine fortærende Tvivl. Der skal
ofres, og han skal vælge et Alter. Hvad ere
Altrene ham? Sten og Grønsvær. Han som
afskyer Lidelsen, vil ikke slagte uskyldige Dyr til
en blodtørstig Guds Ære, han lægger Frugter
paa sit Alter [1]. Abel beder sin fromme Bøn
efter Snoren. Han skal ogsaa bede. Hvad skal
han sige? «Gud, behøver Du Ofre for at stilles
tilfreds, saa tag mit! holder Du af Blod, maa
Du søge Abels. Han, der reiste dette Alter, er
som Du gjorde ham. Han begjærer Intet, som
man vinder ved Knælen.» Da slaaer Lynet ned i
Abels Offer og den himmelske Ild slikker
begjærligt dette Alters Blod, medens Kains foragteligt
væltes af Vinden. Har Gud da fry det sig ved
Mødrenes Smerte, da Lammene førtes fra dem for
at slagtes, glædede han sig ved at see de
stakkels Dyrs Kval under den fromme Kniv? Kains
Blod koger, han vil styrte hint Alter, men Abel
hindrer ham deri og holder ham tilbage. Vogt
dig, din Gud elsker Blod! — og besnæret af sin
Harme, sine Kvaler, sin Skjæbne falder Kain i
den Snare, Jehova har udspændt for ham, og
begaaer det første Drab uden at vide hvad et Drab
vil sige, og bringer saaledes selv den Død ind i
Menneskeverdenen, hvis blotte Navn, da den blev
spaaet Menneskeheden, havde hensat ham i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
