Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blive corpulent — sin sædvanlige Fastediæt, levede
kun af Planteføde og maatte drikke sin Yndlingsdrik
Rhum med Vand i store Kvantiteter for at
holde Livsaanderne oppe. Thi paa samme Tid
fuldendte han Manfred. Det giver et trist Billede
af den daværende Planløshed i hans Liv, at han
blot for at have en Modvægt mod Adspredelserne
og give sine Dage et Tyngdepunkt, daglig
tilbragte Timer med i Klosteret St. Lazarus at lære
Armenisk af Munkene. Han lod sine Rideheste
bringe til Venedig, og som Formiddagen var
helliget til Armenisk, saaledes Aftenerne til
Legemsøvelser, navnlig Ridning. Med Shelley og andre
Venner lod han sig i en Gondol sætte over til
Lidoen, hvor man saa red frem og tilbage. Et
Minde om Byrons Samtaler under disse Rideture
er bevaret i Shelley’s: Julian og Maddolo. Han og
Shelley see ved Solnedgang paa en af Øerne et
vinduløst uform eligt Taarn, der hæver sig mørkt frem i
Relief paa den flammende Himmel bag det. De
høre Klokken derfra ringe med sin hæse Jerntunge.
«Det vi see, sagde Byron, er Galehuset,
og nu er det den Tid, da de Afsindige hver fra
sin Celle ved Klokkeringning kaldes til Vesper.
Og det, udraabte han, er vor Menneskelod. Lig
denne mørke og skrækkelige Klokke maa Sjælen
i sit solbelyste Taarn sammenringe vore Tanker
og Længsler til at samles rundt om det sønderrevne
Hjerte og til at bede som gale Mænd gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
