- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
464

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorom? de veed det ikke selv». Ingen Lignelse
maler bedre Byrons Liv paa dette Tidspunkt.
Visselig vare da hans Længsler og Lyster
som Afsindige, der kun een Gang daglig ringedes
sammen af Daarekistens Klokke. Med Møie løsrev
han sig, efter i Venedigs usunde Luft at have
paadraget sig en hidsig Feber, saa længe fra
Marianne Segati, at han paa en kort Udflugt kunde
besøge Ferrara og Rom; men efter hans
Tilbagekomst forsvandt den heftige Lidenskab, da Byron
opdagede, at hun solgte de Smykker, han gav
hende, og overhovedet gik ud paa at gjøre sig sit
Forhold til ham indbringende. Under sit første
Ophold i Venedig havde han fortrinsvis søgt det
gode Selskab, der især samledes i den litterært
dannede Grevinde Albrizzis Salon; nu trak han
sig helt tilbage fra den gode Tones Herredømme.
Han leiede til sig og sit Menageri et prægtigt
Palads ved den store Canal; dette Palads blev
snart til et Harem, og Yndlingssultaninde deri blev
en ung Kvinde af Almuen Margarita Cogni, der,
da hun var gift med en Bager, blev tituleret
Byrons Fornarina paa det Kobberstik, hans
Forlægger lod gjøre af hende. Hendes Ansigt var
af det skjønneste venetianske Snit, hendes
Skikkelse maaskee lidt for stor, men derfor ikke
mindre skjøn og fuldkomment passende for
Nationaldragten. Hun havde den venetianske Almues hele
Naivetet og Pudserlighed, og da hun hverken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free