Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde læse eller skrive, kunde hun ikke plage
Byron med Breve. Hun var skinsyg, rev Masken
af fornemme Damers Ansigt, naar hun saae dem
sammen med Byron og kom til ham, naar hun
lystede, uden at bryde sig om Tid, Sted eller
Personer. I et Brev siger Byron om hende: «Da
jeg gjorde hendes Bekjendtskab, havde jeg en
Liaison med en fornem Dame, der var uklog nok
til at true hende. Margarita, som blev udæsket
af Damen, slog sit Hovedklæde tilbage og svarte
paa sin deciderede venetianske Maneer: I er ikke
hans Kone, og jeg er heller ikke hans Kone. I
er hans Elskerinde og jeg er hans Elskerinde.
Eders Mand er et Fæ og min Mand er et Fæ.
Hvad Ret har I saa til at skjælde mig ud? Er
det min Skyld, naar han synes bedre om mig? —
Efter at have fuldført dette Mesterværk af
Veltalenhed gik hun sin Vei og overlod det til
Damen at tænke over hendes Ord. Tilsidst indstallerede
hun sig formelig hos Byron som donna di
governo, reducerede ved streng Orden hans
Udgifter til Halvdelen, og spadserede i en Kjole med
Slæb og med en Fjederhat paa — Pragtgjenstande
som det havde været hendes høieste Ønske at
opnaae — rundt i Paladset, pryglede Pigerne,
aabnede Byrons Breve, grublede for at lære sig
Alphabetet og om muligt opdage Damebrevene iblandt
dem. Med al sin Voldsomhed elskede hun ham;
hendes Glæde, da hun saae ham vende uskadt hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
