Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra en farlig Seiltour, var «en Tigerindes, der
faaer sin Unge igjen», og da Byron ved hendes
stedse stigende Uregjerlighed nødedes til at fjerne
hende, kastede hun sig, efter at have søgt at saare
ham med en Kniv, i sin Harme og Fortvivlelse ud
i Canalen ved Nattetid. Hun blev fisket op i rette
Tid og sendt hjem, og Byron nedskrev vidtløftigt
hendes Historie til Murray; han vidste, at hans
Breve til Forlæggeren ganske som trykte Sager
eller offentlige Aktstykker gik fra Haand til Haand
og Fornøielsen ved hans Udskeielser var kun halv
for ham, medmindre han tillige havde sikret sig
Forargelsen over dem i England.
Man seer det allerede af det citerede Brev;
han gik ikke op i det tøilesløse venetianske Liv;
han afvandt det en komisk og humoristisk Side.
Det var da ogsaa langt fra, at det blev spildt
for hans Udvikling som Aand og som Digter;
medens hans Venner hjemme vare trøstesløse over
at han saaledes satte sin Værdighed paa Spil og
sin borgerlige Agtelse overstyr, udsprang af det
vilde og lystige Carnevalsliv mellem Kvinder af
Almuen og under Italiens leende Sol en ny
realistisk Stil i hans Poesi. I sin Ungdoms Digtninge
havde han vemodig og smertesønderrevet skildret
Livets Ebbe, i «Beppo» reiste paa een Gang
Livets Springflod sig. Det var Humorens Realisme,
Livets Virkelighed opløst i Latter og Skjemt. Der
havde i hans tidligste Pathos været nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
