- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe /
467

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Monotoni og en Del Maniererthed. Her skjød hans
Genius Ham, Monotonien brødes af uafbrudt
vexlende Themaers og Tonarters Gjennemkrydsen af
hinanden og al Maneer var som pustet bort af
ærlig Latter. Der havde i hans tidligste Satirer
været en god Del Bidskhed og en betydelig
Mangel paa Gratie og Lune. Nu da hans eget Liv
en kort Stund havde antaget Charakteren af en
Fastelavnsleg, kom Gratien af sig selv dandsende
og snoende sig gjennem hans Stropher, medens
Lunets Bjælder ringede Takten dertil. Beppo er
selve Carnevalet i Venedig — hint gamle Tkema,
hvilket Byron som en anden Paganini fandt paa
sin Vei, løftede iveiret paa Spidsen af sin
guddommelige Violinbue, og nu udstyrede med en
Uendelighed af kjække og geniale Variationer, med et
overdaadigt Broderi af Perler og gyldne Arabesker.
Han havde lige i de Dage faaet et engelsk
komisk Digt om Kong Arthur og Ridderne af det
runde Bord i Haanden, forfattet af Diplomaten
John Frere, der her havde efterlignet Italieneren
Berni’s Omarbeidelse af Bojardo’s «Den rasende
Roland», det første Digt, i hvilket Ottaverimet er
brugt. Det vakte Lysten hos Byron til at
forsøge noget Lignende og af Efterligningen fremgik
den nysnævnte kunstneriske Spøg, hvis fuldkomne
Originalitet udslettede enhver Erindring om et
Forbillede. Her havde han fundet den Form han
kunde bruge, det Vaaben, som laae for hans Haand:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free