Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv med Kval bag sig og Rædsel foran sig,
bortreven fra sin Elskede fortæres af Tørst, af
Saar og Skam. Hidtil havde Byron især opsøgt
det for Kjød og Blod Forfærdeligste; selv hvor
Lidelsen som hos Bonnivard frembød en aandig Side
og Sujettet gav Anledning til Skildringen af en
heroisk Charakter, havde han med Forkjærlighed
udmalet den rent physiske Kval. Nu da hans
Begeistring vaktes for Italiens store Martyrer,
blev hans Opfattelse af det Tragiske adlet. I
«The prophecy of Dante» skildrer han Digterlod
i disse Ord: «Mangen En er Poet, der ikke kaldes
saaledes; thi hvad er det at digte? At skabe Godt
og Ondt ved altfor megen Følelse og Aand, at
klatre op til Himlen med overjordisk Mod, at
være en ny Prometheus for nye Mennesker og da
for sent opdage, at Verden lønner den, der
bringer de himmelrante Gaver, med Pinsler, og at
Gribben nager hans Bryst, mens han ensom
hænger paa Klippen over Havet», og Byron lader
den store som han selv uretfærdigt landsforviste
Digter udbryde: «Det er dette, som truer Aander
af min Rang, i Livet Marter og Kamp uden
Ende, et Hjerte, der fortærer sig selv, og en
ensom Død». Allerede tidligere havde han
behandlet Tasso. Blot en flygtig Sammenligning mellem
Goethes Tasso og Byrons Tassos Klage viser,
med hvilken Lidenskab Byrons Phantasi opsøgte
den haabløse Lidelse. Goethe tager Tasso som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
