Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første af alle Englands Digtere, ja Menneskehedens
Nationaldigter, hvem han gjerne paa egen Bekostning
vilde opreise et Monument i Westminsterabbediets
Digterkrog, fra hvilken han som Katholik
var udelukket. Hertil kom Skoleindtrykkene
fra Harrow, ved hvilke Byron hele sit Liv
igjennem hængte, og i Harrow var Pope altid bleven
opstillet som Mønsterdigteren — saa Byrons hele
Kritikløshed, der bragte ham til at prise
Grillparzers Sappho paa samme Tid som han lader
Lady Blessington forstaae, at Shakespeare skylder
sin lave Herkomst Halvdelen af sit Ry — saa
den Omstændighed, at Pope var forvoxet og trods
sin Forvoxethed havde et smukt Hoved, at han
var Dissenter, at han var det aristokratiske
Selskabs Digter og at hans Forvoxethed for ham var
Kilden til en satirisk Forstemthed, lutter Ting,
hvormed Byron sympathiserte — endelig det med
hans normanniske Afstamning følgende, levende
Hang til Rhetorik i de romanske Nationers
Maneer. Ved sin æsthetiske Forfægten af Fortidens
System paa samme Tid som han i alle andre
Henseender tilhører Fremskridtet, har Byron en vis
Lighed med Armand Carrel, der ligeledes frisindet
til det Yderste i alle politiske og religiøse
Spørgsmaal, bekjæmpede den nye Skole i Litteraturen.
Da de begge paa de fleste aandelige Omraader
indtoge Frankrigs Standpunkt i det 18de Aarhundrede,
laa det nær for dem ogsaa at følge det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
