Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Byron. Komisk og tragisk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hen til det eneste Punkt, paa hvilket det havde
beskyttet Stagnationen, det litterære. Vist er det
imidlertid, at denne theoretiske Grille indvirkede
ufordelagtigt paa hans italienske Dramer. De
bestaae af Monologer og Declamation. Byrons Geni
og Grevinde Guicciolis Fædrelandskærlighed i
Forening have ikke formaaet at meddele dem
mere end et almindeligt poetisk Pust.
Men under Udarbeidelsen af Kain og Sardanapal
blev den unge Grevinde virkelig, som hun
havde haabet, en Muse for Byron. I hele Kain
er Adali det Bedste. Medens Byrons Mandscharakterer,
som man tidt har bemærket, alle ligne
hinanden, ere, hvad man mindre hyppigt har havt
Øie for, hans Kvindeskikkelser af høist forskjellig
Art. En kvindelig Kain er Adah ikke, skjøndt
hun er den Hustru, der ene passer for ham; Kains
kvindelige Modstykke findes i den stolte, trodsige
Aholibamah i «Himmel og Jord». Men som Kain
seer Tilintetgjørelsen overalt, saaledes Adah
Grøden, Kjærligheden, Spirekraften, Lykken.
Cypressen, der udstrækker sit Løv over den lille Enochs
Hoved, er Kain et Sorgens Træ; Adah seer kun,
at det skygger over Barnet. Da Kain har udtalt
sine fortvivlede Ord om hvorledes alle Verdens
Onder og Ulykker skulle forplantes gjennem Enoch,
siger Adah: «O Kain, se paa ham, se, hvor fuld af
Liv, af Kraft, af Skjønhed og af Glæde han er,
hvor lig mig og dig — naar du er god!». Med saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
