Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig stødt ved Byrons Overlegenhed. Men
Hovedulykken var, at Byron ganske ruinerede sig i
Englændernes Omdømme ved Alliance med en saa
meget ringere Mand. Forgjæves advarede
Thomas Moore ham, idet han afslog at levere Bidrag
til det projecterede Tidsskrift og skrev: «Ene kan
De tage Kampen op mod Verden, hvilket vil sige
Noget, da Verden som Briareus er en Gentleman
med mange Hænder, men for at kunne det —
maa De staae alene. Husk at de usle Huse om
Peterskirken næsten tage Synet ganske bort fra
den.» Men Byron havde engang givet sit Ord
paa at hjælpe Hunt og vilde ikke nu træde
tilbage. Han anede dengang ikke, at Leigh Hunts
første Gjerning efter hans Død skulde være at
skrive tre Bind for at besudle hans Minde [1].
Han gav da Hunt «Domsvisionen» og «Himmel og
Though he roar’d pretty well — this the puppy allows —
It was all, he says, borrow’d — all second-hand roar;
And he vastly prefers his own little bow-wows
To the loftiest war-note the lion could pour
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nay, fed as he was (and this makes it a dark case)
With sops every day from the lion’s own pan,
He lifts up his leg at the noble dear’s carcass
And — does all a dog, so diminutive, can.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
