Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830 - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Lasten, men Dyd og Last vare begge bevidste
og erhvervede. George Sand fremstilte derimod
ædle Kvindehjerters medfødte Adel og oprindelige
Godhed. Madame de Staël havde i «Corinna»
forherliget den overlegne Kvinde-Aand som stort
seirrigt Talent. George Sand skildrede i «Lélia»
det kvindelige Geni som den mægtige Sibylle.
Efter den gamle Opfattelse var Digteren (som
Racine og Molière) en Hofmand, eller (som Voltaire
og Beaumarchais) en Verdensmand, eller (som
Lafontaine) simpelthen en skikkelig Fyr. Nu blev
han Samfundets udstødte Stedbarn, Menneskeslægtens
Ypperstepræst, ofte fattig og overseet,
men med Stjernen paa Panden og Ild paa sin
Tunge; Hugo priste ham i sine Digte som Folkenes
Hyrde og de Vigny fremstilte ham i «Stello» og
«Chatterton» som det ophøiede Barn, der heller
døer af Sult end det fornedrer sin Musa ved
almindeligt Arbeid, men som endnu i Døden
velsigner Menneskeheden, der for sent erkjender dets
Værd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
