Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digtere, Ronsard, du Bellay o. s. v., som Ludvig
d. 14des klassiske Tidsalder havde fortrængt.
Man angreb den uægte Antikiseren, den kjedelige
og ensformige Galliseren og Moderniseren af alle
Tidsaldere og Folk. Man udtalte Feltraabet
Localfarve. Ved Localfarve forstod man alt det for
de fremmede Nationer, for de fjerne Tider,
folde ubekjendte Klimater Eiendommelige, som endnu
aldrig var kommet til sin Ret i fransk Poesi.
Man følte, at man havde været hildet i den
Forudsætning, at et Menneske uden videre var et
Menneske, og at ethvert Menneske mere eller
mindre var en Franskmand. Men der gaves ingen
Menneskehed i Almindelighed; der gaves Racer og
Stammer, Folkeslag og Claner. End mindre var
Franskmanden Universalmennesket. Det gjaldt om
at arbeide sig ud af sig selv for at forstaae og
fremstille Menneskeverdenen. Med dette Løsen
var Stødet givet til Frankrigs hele Kunst og Kritik
i dette Aarhundrede. [1]
Og nu forsøgte man at opdrage sit Publicum
for dette nye Synspunkt. Man skrev ikke for at
behage Publicum, og det er dette, som giver
Bøgerne fra denne Periode deres Værd. Derfor
vil den, der som jeg forfølger Hovedstrømningerne
i Litteraturen, dvæle ved mangen lidet læst og
endnu mindre kjøbt romantisk Digtning, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
