Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han neppe vil mere end nævne en Digter som
Scribe, der en Menneskealder igjennem beherskede
alle Europas Theatre.
Thi saasnart en Skribent ikke naaer ned til
det Væsentlige i Menneskesjælen, dens dybest liggende
Lag, saasnart han ikke har vovet eller ikke har
formaaet at forfatte sit Værk hensynsløst,
saasnart han ikke har turdet fremstille sine Ideer
nøgne som Statuer, ikke har givet et Billede af
Menneskenaturen, som den stillede sig for ham,
uden Retouche og uden Afkortning, men har spurgt
sit Publicum til Raads, har rettet sig efter dets
Fordomme, dets Uvidenhed, dets Usandfærdighed,
dets platte eller sentimentale Smag, saa kan han
have fundet den høieste Anerkjendelse hos sin
Samtid — og han vil i Reglen have fundet den —
kan have havt Talent, have vundet Laurbær og
Guld — for mig existerer han ikke, for
Litteraturhistorien, som jeg tænker mig den, er hans Værk
værdiløst. Alle disse Fostre af Forfatterens
Fornuftægteskab med det tvetydige Væsen man kalder
den offentlige Mening, alle disse Litteraturbørn,
som ere avlede under skelende Hensyn til Publicums
Smag og Moral, ere en Menneskealder senere
kolde som Lig. De rummede ingen virkelig Sum
af Livskraft, ingen bunden Varme, kun Frygtsomhed
overfor et Publicum, som nu er dødt ud,
kun Imødekommen af Fordringer, som længst ere
forstummede. Ethvert nok saa sjældent oplagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
