Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Digtsamling, der fulgte, «Les chants du
crépuscule» (Tusmørkesangene), er til Forskjel fra
den foregaaende ikke mere helliget Privatlivet,
men overveiende politisk. Den fører saa at sige
Dagbog over de sidste Aaringers politiske
Begivenheder. Som bekjendt har Victor Hugos
politiske Overbevisning undergaaet mange Modificationer
— han er begyndt med at hylde det legitime
Kongedømme og har endt med at troe paa den
sociale Republik — men hvor stærk end hans
Udvikling har været, der har aldrig været nogen
Slingring i den. Af sin Moder, en varmhjertet
Bretagnerinde, var han bleven opdraget i
legitimistisk Aand, af sin Fader, en General under
Keiserdømmet, paavirket i Bonapartistisk Retning, og
saaledes gaaer det til, at hans første Ungdoms,
hans Drengeaars Ultraroyalisme hurtigt afløses af
Beundringen for Napoleon, der i Aarenes Løb var
bleven en mythisk Skikkelse. Fra 1830 af er
Victor Hugo en Tilhænger af Fremtidsrepubliken;
han støttede det constitutionelle Kongedømme som
Forberedelse dertil, ja lod sig endog af
Louis-Philippe udnævne til Pair af Frankrig og
modtog senere Kongens Bistand, da man paa Grund
af en i sin Tid meget omtalt Kjærlighedshistorie
vilde udstøde ham af Pairskammeret. Paa det
Tidspunkt, vi dvæle ved, kan han nærmest betegnes
som loyalt oppositionel. Hans Digte forherlige
Julidagene og deres Martyrer og udtale Harme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
