Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Deputeretkammerets Vægring ved at lade
Napoleons Lig føre tilbage til Frankrig, et Forslag,
som Kongehuset Intet havde imod, og der sidenhen
som bekjendt virkeliggjordes af Prindsen af
Joinville. Digtet mod Deutz, der for Penge
udleverede Louis-Philippes Regjering Hertuginden af
Berry (A l’homme qui a livré une femme), rammer
dog indirekte ikke blot Thiers, men Kongen selv.
Iøvrigt er dette en ikke paa politiske, men
paa sociale Sympathier begrundet Opposition.
Proletariatets Skuffelser over det ringe Udbytte,
Julirevolutionen havde bragt det, det dumpe Had mod
de Velhavende, som gjærer i Masserne, kommer
til Orde, især i Digtet «Raadhusballet» (Sur le
bal de l’hôtel de ville) med dets mesterlige Billede
af de Kvinder fra Gaden, der pyntede, smukke og
halvnøgne ligesom Damerne, der kjøre til Ballet,
«med Blomster om Panden, Skarn om Fødderne,
Had i Hjærtet» staa som Tilskuere, hvor Vognene
standse. Ubestemt Angst og Uro, advarende Ord
til Europas Konger om at skaffe sig Venner blandt
Folkene itide, røbe, at Digteren har Haanden om
Tidens Puls.
I hvor levende et Forhold til Samtiden Victor
Hugos Digtning stod, viser ingen Omstændighed
bedre end den, at Julikongedømmet lige saa
haardnakket forbød Opførelsen af hans Dramer, som
Restaurationen havde gjort det. Vistnok var
«Hernani» bleven spillet, fordi Karl den 10de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
