Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vittigt svarede dem, der anraabte ham om at
forbyde Stykket, at hvad Theatret angik, var hans
Plads blandt Tilskuerne som enhver Andens. Men
dog forbød han trods personlig Forkjærlighed for
Hugo «Marion de Lorme», fordi man frygtede for,
at Skildringen af Ludvig den 13des Forhold til
Richelieu skulde tydes som Haan over den af
Gejstligheden afhængige Konge. Det er et af de
smukkeste Træk i Hugos Historie, at han efter
Karl den 10des Fald mange Aar igjennem selv
holdt Forbudet opret for at forhindre, at Opførelsen
skulde benyttes til Demonstrationer mod den faldne
Fyrste, paa hvis Ret han som Yngling havde
troet, og hvis Ulykke han for sin Del vilde skaane.
Men til dette frivillige Forbud kom nu fra
Juliregjeringens Side et ulovligt, Forbudet mod Dramet
«Le roi s’amuse.» Under Processen sagde Hugo
disse bidende Ord:
«Ogsaa Bonaparte var Despot, men han bar
sig anderledes ad. Han anvendte ingen af de
Forsigtighedsregler, hvormed man nutildags
borteskamoterer vore Friheder en for en. Han tog
Alt paa een Gang og med een Haand; Løven har
ikke Rævens Sæd og Skik. Den Gang, mine
Herrer, var det stort. Man sagde: Paa den og
den Dag vil jeg holde mit Indtog i den og den
Hovedstad, og man holdt sit Indtog paa Dag og
Time, som man havde sagt. Man afsatte et
Kongehus ved et Decret i Moniteur. Man lod alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
