Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Noget, som i Kunsten er endnu mere udødeligt:
det er Livet. Disse første Digte levede. — Saa
begyndte hans modne og deilige Værker at følge,
og Blikkene udvidedes for hans Fortrin. Han
selv har i Digtet «Après une lecture» fremstillet
sin Poetik. Den lyder saaledes:
«Den, som ikke, naar den kvalte Brise sukker
sin lange og ømme Klage fra Skovenes Dyb, føler
Driften til at gaae ud alene, hvorhen Veien fører
ham, nynnende paa et eller andet Omkvæd, mere
gal end Ofelia var det med Rosmarinkransen i
sit Haar, mere svimmel end en Page, der er
forelsket i en Fe og slaaer Tamburin paa sin knuste
Hat ....
«Den, som ikke i de hede Nætter, der faa
Venus’ Stjærne til at blegne af Elskov, har
maattet springe op uden Grund, paa bare Fødder,
gaae, bede, græde strømmende Taarer og folde sine
Hænder foran det Uendelige med Hjærtet fuldt af
Medlidenhed med ukjendte Kvaler —
«Lad ham smøre og rette, saa længe han
gider, lad ham rime, hvis han lyster, af al Livsens
Kraft, lad ham flikke Antithesens Flitterguld paa
sine Pjalter og tilsidst blive baaret stoltelig til
Père Lachaise med Alverdens Dumrianer i Hælene
paa sig: Stor Mand, hvis man vil, men Digter?
Nei og atter nei.»
I Udfaldet mod dem, der pynte sig med
Antitheser, føres ligesom en Snært mod Victor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
