Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vanskeligheden for Balzac laa i at han meget ofte stod
raadvild over for de Rigdomme, som hans
Hukommelse og geniale Indsigt bød ham. Enten
trængte han da alt for mange, kun for ham selv
gyldige Ideeassociationer sammen i to Ord (som
naar han siger om en uskyldig Dame, at «hendes
Øren vare Slavinde- og Moder-Øren») eller han
følte sig fristet til efter hinanden at opregne alle
de Iagttagelser og Indfald, der ved Fremførelsen
af en digtet Personlighed strømmede ind paa ham,
og han fortabte sig i en bred, beskrivende,
ræsonnerende Stil, der ikke fik Læseren til at see
noget for sig, fordi i Balzac’s Aand den elektriske
Ledning, der forbinder den digteriske Hallucination
med den digteriske Veltalenheds Organer, var
mangelfuld og til sine Tider ligesom afbrudt.
Tidobbelt Arbeide maatte da bøde paa den af ham
selv bittert følte Ubehjælpsomhed.
Da han nu i hine Medarbeiderskabets Dage
aldrig havde nogen Medarbeider til sine Romaner,
ja aldrig engang havde nogen Skriver, forstaaer
man let, hvilken Resignation og hvilken
Kraftanstrengelse der udfordredes til i tyve Aar at
frembringe de mere end hundrede større og mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
