Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Art Praxis at kjende 3) at studere alle
Samfundsklasser og bringe sig selv i de forskjelligste
sociale Stillinger 4) endelig at sammenfatte sine
Iagttagelser og uddrage deres Resultat.
I lians Lære var der et Hovedpunkt, som i
Reglen frastødte de romantiske Skribenter, nemlig
Begeistringen for Industrialismen, der som blot
nyttig var de fleste af dem imod; men Læren
savnede ikke derfor romantiske Elementer. Den.
maatte tiltale en Romantiker saavel ved sit
revolutionære, som ved sit fantastiske og utopiske
Element, ved sin Betoning af den naturlige
Ulighed, ved sin til Yderlighed drevne Gænicultus
og ved sine religiøse Aspirationer. Almindeligt
poetisk var den endelig ved sin Omhu for Kvinden
og ved den Menneskekjærlighed, med hvilken den
omfattede Samfundets slettest stillede Klasser.
Og det var først efter 1830, at Saint Simons
Lære begyndte at blive en Samfundsmagt. Han
selv havde, som Religionsstiftere pleie, paa
engang været Forkynderen og Exemplet; han havde
forstaaet at iværksætte et formeligt Apostolat;
hans Disciple ansaae ham i fuldt Alvor for den
nye Tids Messias og gik ud i Verden som denne
Messias’s Tjenere. Det var derfor egentlig først
gjennem hans Disciple og deres Aandsbeslægtede,
at man under Julimouarchiet lærte Saint-Simonismen
at kjende, skjøndt vel enkelte mere aarvaagne
Aander alt tidligere havde studeret Mesteren selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
