Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ifflands «I)ie Spieler». Men Begrundelsen er rent
barok: «At bringe Spillesygen paa Brædderne!
ndraaber han, man kunde lige saa godt dramatisere
Svindsoten gjennem alle dens Stadier!» — Der er
kun den Forskjel, skulde man tro, at Svindsoten
er et legemligt Onde, Spillesygen en Last. Hans
Tankegang er Idealismens sædvanlige, at det,
man kan se hjemme, behover man ikke at gaa i
Theatret for at se.*) Han nævner som Exempler
Pengemangel, Gjæld, en Hustru, der taalmodigt
bærer Afsavn, og istedenfor at fremhæve den platte,
ukunstneriske Aand, hvormed Sligt er gjengivet,
udbryder han: «Er dette saa sjældne Særsyn, at
man maa give Penge ud for at tilkjøbe sig »Skuet
af dem? Paa Scenen skal Mennesket staa et Trin
højere end i Livet.» Og han forklarer, at hos
Grækere og Romere tyede man derfor til mytliiske
Fabler; de moderne maa fremstille de gamle
Folkeslags virkelige Mennesker, eller hvis de absolut
ville i Lag med Samtiden, kun gjengive dens
Lidenskaber. Han nærer, som man ser, naivt den Tro,
at de «klassiske» Oldtidsmennesker gjennemgaaende
stode langt over de moderne, og han forstaar ikke,
at den jævne Virkelighed ved Behandlingsmaaden
kan adles til Kunst.
Et endnu langt stærkere Vidnesbyrd om
Mangelen paa Sans for primitiv Poesi end disse
*) Smign. G. Brandes: Mennesker og Værker S. 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
