Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Börne og Menzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv «Wilhelm Meister» er ham kun en Omskrivning
af Goethes uværdige Ringeagt for Dydens indre
Værdighed og Attraa efter Adelstandens ydre Kaar.*)
Endelig er «Valgslægtskaberne» ham Typen paa en
«Ægteskabsbrudsroman» drejende sig om
Vellyst-lianget, der attraar hvad Næstens er (die
Wol-liistelei, die das Fremde begehrt). Ja «Bruden fra
Xorinth» er kun Udtryk for den Vellyst, der
attraaer Lig (die sogar nocli in den Schauern des
Grabes, in der Buhlerei mit schönen Gespenstern
einen haut gout des Genusses sucht).
Hvor det er umuligt at anbringe Beskyldningen
for Usædelighed, vender Menzel tilbage til sin
Beskyldning for Uoriginalitet. «Hermann ogDorothea»
er ikke blot et underordnet Arbejde som Hyldest
af Spidsborgerligheden men som direkte Efterligning
af Voss’s «Luise». I Sandhed original, siger
Menzel, har Goethe kun været i «Faust» og
«Wilhelm Meister», fordi han i disse har kopieret
sig selv. løvrigt har han i sin Ungdom laant fra
Moliére og Beaumarchais, fra Shakespeare og
Les-sing, medens hans senere Jambetragedier er «Frugter
af hans .Rivalitet med Schiller». Tilmed var han,
som Gud og Hvermand véd, ingen Patriot.
Sammenligner man nu Börnes Angreb paa
Goethe med disse af Menzel, opdager man, trods
") Geadelt zu werden, im Reichthum zugleich den
haut gout der Vornehmigkeit in behaglicher Sicherheit zu
geniessen, war ihm fiir dieses Leben das Höchste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
