Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Börne og Menzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham bekjende, at lian, langt Ira at tage sig af
Fichtes Sag, da denne som Professor i Jena blev
anklaget for at lære Atheisme, tværtimod nærede
en vis Harme over de Ubehageligheder, denne Sag
voldte Hoffet, da «Fichtes Ytringer om Gnd og
guddommelige Ting, angaaende hvilke man ganske
vist bedre iagttager en dyb Taushed» («tiber die
man freilicli besser ein tiefes Stillschweigen
beob-aelitet») foranledigede Henvendelser udefra. Han
saa Goethe endelig udtrykkeligt beklage den
Afbrydelse af fredelige Tilstande, som Pressefrihedens
Forkyndelse i Weimar foraarsagede, da Oken’s
«Isis» blev udgivet — und jeder wohldenkender
AYeltkenner die leiclit zu berechnenden weiteren
Folgen mit Schrecken und Bedauern voraussali». *)
Og paa lignende Maade følte han sig skuffet og
krænket, naar han læste, at Schiller, hvem lian
dog ellers satte højt, midt under den franske
Revolutions hedeste Dage i sin Bebudelse af
Tidsskriftet «Die Horen» skrev, at dette Organ fremfor
Alt og ubetinget vilde forbyde sig selv Alt, hvad
der var Kritik af Statsreligionen og af den politiske
Tilstand.**) Han vidste og tilføjede, at ganske
saaledes tænkte og talte ogsaa Goethe.
*) L. Börne: Gesamm. Schriften III 216, 217, 222.
**) Vorzuglich aber und unbedingt wird sich die
Zeitschrift Alles verbieten, was sic-h auf Staatsreligion
und politische Verfassung bezieht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
