Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Börne og Menzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er dette, man maa have for Øje, naar
man læser lians luende Ord — flammende af en
Frihedsbegejstring, der gjør uretfærdig — om
Schiller og om Goethe, Klagen over at Tysklands
to største Aander i deres Brevvexling er saa Lidet,
at det er værre end Intet (so Nichts sind — nein
weniger als Nichts, so wenig), og at de
overhovedet ere det, der for ham den overbeviste
Demokrat er det værste, to store Aristokrater og
Schiller en endnu værre Aristokrat end Goethe,
thi Goethe ynder den fornemme Kaste, Schiller
lever kun med Menneskehedens Adel. Efter hans
Opfattelse havde Goethe kunnet være den Herkules,
der rensede Fædrelandets Augiasstald; i Stedet har
han foretrukket at hente sig Hesperidernes gyldne
Æbler og beholde dem for sig selv. *) Han
sammenligner ham i sit Sind med andre Landes
store poetiske Aander, med Dante, der kjæmpede
for Ketten, med Alfieri, der prædikede Frihed,
med Montesquieu, der skrev sine «Perserbreve»,
med Voltaire, der trodsede Alt og opgav alle sine
Sysselsættelser, naar det gjaldt at komme en
Forfulgt til Hjælp eller redde en uskyldigt Dødsdømts
Minde, med Republikaneren Milton, med Byron,
hvis Liv var Kamp mod klogt og dumt Tyranni —
og han stævner Goethe for Efterverdenens
Domstol. «Den frygtelige, ubestikkelige Dommer vil
*) Börne III 586, 568, 572.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
