Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Börne og Menzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kogepunktet naaede lians Vredesudbrud dog, da
lian i Oktober 1831 efter Dage tilbragte i
Fortvivlelse over Sagernes Gang med Indtryk, der hos
denne evigt Forhaabningsfulde var dobbelt
smertelige, af at Frankrig var fortabt og Reaktionen
sejerrig, læste Goetlies Tages- und Jahreshefte og
forfærdedes over Forfatterens «Følelsesløshed». Som
bekjendt fortæller Goethe her, hvorledes han i
1790 under sit Ophold ved Hæren i Schlesien
skrev nogle Epigrammer, dernæst i Breslau ved
Soldaterhoffet dér studerede sammenlignende
Anatomi og levede som en Eneboer fortabt i dette
Studium, endelig at den Begivenhed, der
foranledigede ham til Studiet, var det Fund, han en
Aften i Venedig havde gjort af en halvsprængt
Faarehj ærn eskal.
Börne skriver herom: «Hvorledes! Goethe,
et rigtbegavet Menneske, en Digter; den Gang i
Livets skjønneste Aar . . . han var i Krigsraadet,
i Titanernes Lejr, dér, hvor for fyrretyve Aar
siden Kongernes frække, men dog ophøjede Kamp
mod Folkene begyndte, og til Intet begejstrede
dette Skuespil ham, til ingen Kjærlighed, intet
Had, ingen Bøn, ingen Forbandelse, til Intet uden
deutschen Auge . . . Seit ich fiihle, håbe ick Goethe
ge-hasst; seit ich denke, weiss ich warum. (20. November
1830.) Es ist mir als wiirde mit Goethe die alte deutsche
Zeit begraben; ich meine an dem Tage mtisse die Freiheit
geboren werden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
