Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Börne og Menzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogle Epigrammer, hvilke lian selv betragter som
for værdiløse til at lian kan meddele Læseren
dem. Og da de prægtigste Regimenter, de
skjøn-neste Officerer drog ham forbi, frembød der sig
intet bedre Stof for hans Betragtning end den
sammenlignende Anatomi! Og da han i Venedig
spaserede ved Havets Bred — Venedig, et bygget
Æventyr af tusind og en Nat; hvor Alt toner og
funkler: Natur og Kunst, Menneske og Stat,
Fortid og Nutid, Frihed og Herrevælde; hvor selv
Tyranni og Mord kun klirre som Lænkerne i en
uhyggelig Ballade; Sukkenes Bro, de ti Mænd,
det er Tartarus-Scener — Venedig, hvortil jeg
sender længselsfulde Blikke, men som jeg ikke
kan nærme mig til, fordi det østerrigske. Politi
ligger paa Lur foran Byen og med sit giftige
Slangeblik skræmmer mig tilbage — dér, efter
Solnedgang, da Aftenrødmen overstrømmede Hav
og Land, og Lysets Purpurbølger sloge sammen
over denne Stenmand og farvede ham, den evigt
graa, og da maaske Werthers Aand kom over
ham,- saa han følte, at han endnu havde et Hjerte,
at der gaves en Menneskehed om ham, en Gud
over ham, og han forfærdedes over sin døde
Ungdoms Aand, og Haarene rejste sig paa hans
Hoved — da krøb han i sin Angst efter Sædvane,
for at blive alle Grublerier kvit ind i en sprængt
Faarehjærneskal og holdt sig skjult dér, til der
atter kom Nat og Kjølighed over hans Hjerte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
