Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hellige tre Konger, «Overtroens stakkels Skeletter».
Men i dette store Poem — Heines vægtigste Værk —
har man renest udtrykt de politiske Stemninger og
Tanker, som fyldte ham, det i tysk Poesi nye
Element af det krigerisk Udfordrende og i
Nærkamp Stridende. Det fandtes ikke hos Goethe.
Han var vel tilsidst gjennemtrængt af «Datidens
fuldstændige Værdiløshed», men han frygtede, at
en Omstyrten af Autoriteterne vilde gjøre Alting
værre. End ikke hos Schiller havde der kunnet
lindes noget direkte Forhold til Samtidens Politik.
Hans Pathos fik sit Afiøb i Erihedsdramer. Men
hos Heine findes fra 1830 af altid dette direkte
Forhold. Han havde sin Sjæl deri. Og han har
her paa alle Punkter været ærlig, selv hvor man
har miskjendt Ærligheden hos ham.
Man efterslaa det Sted i Reisebilder, der er
blevet lagt ham mest til Last som Udtryk for
Praleri og Affektation, den Passus, der følger efter
Skildringen af Besøget paa Valpladsen ved
Marengo: «Det bliver en smuk Dag, raabte min
Rejsefælle. — Ja, det bliver en smuk Dag,
gjen-tog i stille Bøn mit Hjerte og skjælvede af Vemod
og Glæde. Ja, det bliver en smuk Dag, og
Frihedssolen vil gjøre Jorden lykkelig. Der vil
blomstre en ny Slægt op, avlet i frie Favntag,
ikke i Tvangslejet under de gejstlige Tolderes
Kontrol, og med den frie Fødsel ville Menneskene
ogsaa faa frie Tanker og frie Følelser, om hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
