Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjendt. Thi at der lier er Selvmodsigelse i Ordene,
i Ordlyden, det er unegteligt.
Fortolkningen er den, at Heine var paa én
Gang en stor Friliedsdyrker og en udpræget
Aristokrat. Han havde al en frihedstørstig Naturs
Kjærlighed til Frihed, smægtede efter Frihed,
savnede og elskede den af hele sin Sjæl, men han
havde paa samme Tid den store Naturs Kjærlighed
til menneskelig Storhed og den fine Naturs rent
nervøse Rædsel for alt Middelmaadigheds-Regimente.
Med andre Ord: Der var i Heinrich Heines
Sjæl ikke en konservativ Blodsdraabe. Hans Blod
var revolutionært. Men der var i lians Sjæl ikke
heller en demokratisk Blodsdraabe. Hans Blod
var aristokratisk, han vilde se Geniet anerkjendt
som Fører og Hersker.
Han applauderer, naar han i sin historiske
Tilbageskuen eller Fremtidsdrøm ser en ussel Konge
eller Kejser blive guillotineret. Men han vil
give Cæsar hvad Cæsars er. Apodote ta kaisaros
kaisari er sikkert det af Jesu Ord i det nye
Testamente, som har slaaet dybest ned i hans Sind.
— Han frygter ikke en Frihedstilstand, mod
hvilken Alt, hvad vi hidtil have kjendt af Frihed
paa Jorden, er Børneleg, men han troer det ikke
muligt, at Gjennemsnitsdannelsens Filister-Idealer
bære Frihed i deres Skjød. Han afskyer al
Middelmaadighed, ogsaa den liberale, ogsaa den
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
