Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu mere paafaldende i det typiske Digt om den
ensomme Taare:
Was will die einsame Thräne?
Sie triibt mir ja den Blick,
Sie blieb aus alten Zeiten
In meinem Auge zuriick.
Vi indvies i denne Taares Familieforhold og
ensomme Situation: den havde mange lysende Søstre,
der ikke er mere. Nu sidder den enlig i
Øjekrogen. Tilsidst tiltales den omtrent som en anden
gammel brav Kammerat. Den kan gjerne gaa sin
Vej nu, da alle de andre ere gaaede:
Du alte, einsame Thräne,
Zerfliesse jetzunder auch!
Sentimentaliteten her er saa grel, at ingen Parodi,
udført af en Anden, kunde være mere komisk end
denne vemodige Apostrofe, der af den store
Spottefugl er alvorligt ment.
Enhver Brøst, der tindes i Kunstneren som
Menneske, kommer frem i hans Kunst. Det er
altid Mangelen paa Simpelhed, paa Ægthed i
Følelseslivet, som fremkalder det følsomme eller pralende
eller effektsøgende Udtryk. Man sporer derfor
Manglerne af denne Art hos Heine stærkt, naar
man sammenligner visse Udbrud hos ham med
Udtrykket for beslægtede Stemninger eller Følelser
hos Goethe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
