Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvori den moderne Aand hyller og maskerer sig
for tilsidet at lade det falde. Ing-en af
Romantikens Elementer fattes: Dyrene tale, Bjørne
ud-vexle deres Tanker, vi er Vidne til en Moppes
Hjerteudgydelse og- vi føres overhovedet ned i et
stort af Legenden behandlet Sceneri,
Roncesvalles-dalen. End ikke den blaa Blomst mangler:
Ronceval, du edles Thal.
Wenn ich deinen Namen höre,
Bebt und duftet mir im Herzen
Die verscholl’ne blaue Blume.
Drømmeverdenen hæver sig, store Aandeøjne stirre
os imøde. Digteren gaar i Pyrenæer bjergene paa
Jagt med sin Fører. Denne har en gammel Moder,
og efter Rygtet er denne gamle Kone en Hex.
Vi betræde Hexens Hytte med de udstoppede Fugle,
de spøgelselignende Gribbe, og om Natten opføre
Bjørne og Spøgelser i Hytten en burlesk og uhyggelig
Dans.
Ogsaa Aanden i dette Digt er til et vist Punkt
romantisk, Polemik mod Datidens plumpe,
doktrinære Tendenspoesi, mod Nyttelæren overført paa
Digtekunsten, og litterær Satire (mod Freiliggrath,
Karl Mayer, Gustav Pfizer) som Romantikerne
yndede den.
Og dog er der her en omhyggelig
Virkelighedstroskab i Gjengivelsen af Lokaliteter og Forhold.
Digtet indeholder strengt taget kun en Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
