Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I)et er under denne første romantiske
Indflydelse, at Heine skriver sine ældste rent
romantiske Vers i archaistisk Stil, Vers som disse:
Die du hist so schön und rein,
Wunnevolles Magedein,
Deinem Dienste ganz allein
Möcht ich wohl mein Leben weihn.
Deine siissen Aeugelein
Glänzen mild wie Mondenschein,
Helle Rosenlichter streun
Deine rothen Wängelein.
Det minder levende om Tiecks ældste i Æventyrene
indlagte Vers. Alene i det Digt, hvoraf disse
Strofer ere tagne, forekommer Wunne, Magedein,
Aeugelein, Wängelein, Mtindchen, weiland, en hel
Stab af Diminutiver og Archaismer.
Heines næste Forbillede som Digter var en
elskværdig og fin tysk Poet, der døer 1827 kun
31 Aar gammel, Wilhelm Muller, Forfatter til de
især ved Schumanns Musik saa bekjendte «Møller
-sange» og til i sin Tid ikke mindre ansete
«Griechen-lieder». Han er Fader til den navnkundige
tyskengelske Filolog Max Muller, hvis Novelle «Deutsche
Liebe», der behandler en ung tysk Lærds zarte
Kj ærlighedsforhold til en syg og sengeliggende
Prinsesse, siges grundet paa Faderens Oplevelser.
Til Muller skriver Heine i et Brev af 7. Juni
1826: «Jeg er stor nok til aabent at bekjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
