Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa den store Alexander, der giver dem til Thais,
senere efterhaanden Kleopatra, en maurisk Sultan,
Kastiliens Kron skat og Baronesse Salomon
Rotli-schild, i en Kompliment til livem deres hele
Levnets-løb munder ud.
Men Heine skylder endnu Clemens Brentano
Æmnet til sit i Tyskland mest kjendte og sungne
Digt, Visen om Lorelei: «Ich weiss niclit, was
soli es bedeuten.»
Brentano havde allerede i sin «Godwi» fra
1802 en Ballade med Titelen Loreley. Den handler
ikke om nogen Sirene, men om en ung Pige i
Bacharacli ved .Rhinen, der var saa dejlig, at alle
Mænd forelskede sig i hende. Hun anklages for
Trolddom. Men Biskoppen, der skal dømme hende
til Baalet, bliver selv forelsket i hende. Hun ønsker
sig Døden, thi den Eneste, hun elsker, har vendt
hende Ryggen og er draget bort; da Biskoppen
lader hende føre til et Kloster, bestiger hun derfor
en Klippe, Lurelei (Ley betyder Skiferbjærg) og
styrter sig i fortvivlet Længsel efter sin Elskede
ned i Rhinen.
Heraf tog i 1811 en Forfatter Nikolaus Vogt
Anledning til at lave et saakaldt Rhinsagn, som
han udgav for gammelt. Loreley skulde paa Vejen
til Klostret have set sin Elskede sejle forbi paa
Rhinen og styrtet sig ned af Sorg over ikke
at have kunnet vinde ham. Tre af hendes
Tilbedere skulde da have fulgt hende i Dybet. Derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
