Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine i Overensstemmelse med sit et lynsnart
betagende, uimodstaaeligt Raseri.
Maaske endnu dybere Indblik i Heines
kunstneriske Tilblivelse og i Maaden, paa hvilken lians
Fantasi arbejder med et Æmne, vindes, naar man
iagttager, hvorledes han benytter et i Prosa
givet Stof.
Øjensynligt i Henri Beyle’s Bog «De l’amour»
har Heine fundet de følgende fra Arabisk oversatte
Anekdoter: «Sahid ben Agba spurgte en Dag en
Araber: Af hvad Stamme er du? — Jeg er af
den Stamme, svarede Araberen, i hvilken man døer,
naar man elsker. — Du er altsaa af Asra Stamme?
— Ja, ved Kaaba’s Herre! det er jeg. — Hvoraf
kommer det, at I elske saadan? — Vore Kvinder
ere skjønne og vore unge Mænd ere kyske.»
Fremdeles denne Anekdote: «En spurgte en
Dag Arua ben Hezam af Stammen Asra: Er det
sandt, at af alle Mennesker er I dem, som føle
øm mest i Kjærliglied? — Ja, det er sandt, svarte
Arua, jeg har i min Stamme kjendt tredive unge
Mænd, som Døden rev bort, og som ikke havde
anden Sygdom end Elskov.»
Endelig denne: «En Araber af Stammen
Beni-Fazarat sagde en Dag til en anden Araber af
Stammen Beni-Asra: I tænker, at det, at dø af
Kjærliglied, er en sød og ædel Død. Men det er
Svaghed og Dumhed. — Du vilde ikke tale
saa-ledes, svarte den anden, ifald du havde set vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
