Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilslørede Kvinders store, sorte Øjne med de lange
Øjenliaar og set deres Tænder glimre mellem deres
brune Læber, naar de smile.»
Deraf Heine’s berømte «Der Asra» : «Täglich
ging die wunderschöne». Han maler først Lokalet,
Haven med Springvandet, hvor de livide Vande
pladske; saa viser han os Slaven, der daglig staar
der, naar Sultansdatteren spadserer, daglig bliver
blegere og blegere; saa fortæller han hvorledes
Fyrstinden en Aften trænger ind paa Slaven: Dit
Navn vil jeg vide, din Herkomst, din Slægt. . . .
Und der Sklave sprach : ich heisse
Mohamed, ich bin aus Yemen
Und mein Stamm sind jene Asra,
Welche sterben, wenn sie lieben.
Som man ser, Heine har forsmaaet alle
Forklaringerne. Man nyder disse monumentale Ords for-
bausende Fynd, denne Evne til at hugge Repliken
ud som i Sten. Men gaar man nu dette nærmere
paa Klingen, hvad er saa det aandelige Indhold?
Ikke stort mere end en Sammenstilling af Ordene
Elskov og Død, lakonisk sammentvungne. Det er
den samme Kombination, der lindes i alle Heines
Ungdomsdigte som Forbindelse af Elskov og Kval,
Elskov og Forgiftning, Elskov og Selvmordstanke
— den ogsaa hos Musset staaende Sammenkobling
af l’amour og la mort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
