Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aandelig Betydning. Eller rettere Heine har næsten
ikke tør paa sit Dødsleje indladt sig paa Skildring
af en Kjærlighed, som har indre Fylde.
Kjærlig-lieden i «Bucli der Lieder» er jo mest Harme
over Kulde eller Troløshed, en ufrugtbar Ting,
der ingen Medfølelse vækker. De senere
Elskovs-digte er hyppigt sensuelle eller frivole, og jo højere
Udtrykket spændes, des mindre gribes man af
Følelsens Værd:
Mein Herz ist wie die Sonne,
So flammend anzuseh’n.
Und in ein Meer von Liebe
Versinkt es gross und schön.
Der er altfor megen Selvbetragtning og altfor
meget Praleri i denne ungdommelige Bodomontade.
Saaledes ogsaa, naar det hedder:
Ich hab’ dieh geliebet und liebe dich noch,
Und fiele die Welt zusammen,
Aus ihren Trummern stiege doch
Hervor meiner Liebe Flammen.
Er nu end dette sagt saaledes for den kunstneriske
Virknings Skydd, i en god, rent moderne Stil er
det dog skrevet. Alt er malt for det indre Øje:
Hjertet synker som Solen i et Hav. Af Verdens
Buiner slaar Elskovsflammen op. Og end mægtigere,
langt mere malerisk bliver Billedet, hvor Navnet
Agnes skrives paa Himmelhvælvingen. Men hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
