Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det skorter }>aa, er Indhold i Følelsen. Man tænke
9
til Sammenligning blot paa disse saa
dybtmenneske-lige Linjer af Goethe :
Kanntest jeden Zug in meinem Wesen,
Spiihtest, wo die reinste Nerve klingt,
Konntest mich mit einem Blicke lesen,
Den so sehwer eiti sterblich Aug’ durehdringt.
eller paa de følgende, som fuldstændiggjøre
Indtrykket ;
Tropftest Massigung dem heissen Blute,
Richtetest den wilden, irren Lauf,
Und in deinen Engelsarmen ruhte
Die zerstörte Brust sich wieder auf.
Her er et Udtryk for den sundeste, fuldeste
gjensidige Sympatlii, for Elskovstaknemmelighed, for
indbyrdes Forstaaen. For dette vinder Heine først
Udtryk under Skyggelidenskaben for den unge
Kvinde, der var Engelen ved lians Dødsleje, la
Mouche. Ellers er det aldrig det i Kjærligheden,
som er Sundhed, Beroligelse, Lykke, der er hans
Sag. • Det Omraade, livor han er Herre, er et
andet:
Den lidenskabelige Attraa gjengiver han som
moderne Poet med en Correggio’agtig
Sammensmeltning af Farver og Stemninger bedre end Goethe
med sin antike Klarhed. Attraaen er hos Goethe
græsk eller italiensk. Man mindes f. Ex. Digtet
om den søde Pomerans:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
