Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Also fragen wir beständig,
Bis man uns init einem Handvoll
Erde endlich stopft die Mäuler,
Aber ist das eine Antwort?
Heines Udtryk er lier, som i Regelen, lavere, mere
jordisk og djærvt, men ingenlunde Æmnet uværdigt.
Udbruddene af Livslede, af Blaserthed er ikke
sjældne hos ham. Man behøver ikke at søge langt
iblandt hans Digte for at finde Stemningsudtryk
for den rene Opgiven af ethvert Princip, enhver
Stræben. Hos Goethe forekommer ikke Sligt.
Hans Yanitas vanitatum, Sangen: «Ich hab’ meine
Sache auf Nichts gestelit» er meget betegnende
blevet en Bord- og Drikkevise. Det er hos Goethe
med andre Ord ikke bitter Alvor med denne
Desperation, og den slaar derfor om i en
Overgivenheds-følelse. Forsaavidt Goethe ikke har det
overvældende Indtryk at Livsulykken som Heine, er
han i Grunden ukristeligere end han.
Ligesaa oplysende som det nu er at
sammenligne Udtryk for Selvopgiven i begge Digteres
Lyrik, saa lærerigt er det at sammenstille
Udtrykkene hos dem for Opsvingets, Selvopmandelsens
Følelser. Sangen «Feiger Gedanken» af «Claudine
von Villa bella» er i den Henseende betegnende
for Goethe, ja som et Motto for hele hans
Livsførelse. Der kan neppe tænkes et kraftigere
Udtryk for mandig Besluttethed end det som gives i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
