Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine tager ikke Legenden mere religiøst end
Goethe, men lian lægger sit Ansigt i alvorligere
Folder, taler knappere, tegner skarpere, opnaar en
helt anden Virkning. Goethe sætter Sindene i
Bevægelse ved munter Barnlighed, bredt udmalt;
Heine borer sig ind i Sindet, saa Talens Braad
bliver siddende i Læserens Sind. Han vil nærmest
opnaa en Virkning som den af et gammelt
florentinsk Maleri.
Die heil’gen drei König’ aus Morgenland,
Sie frugen in jedem Städtchen:
Wo geht der Weg nach Bethlehem,
Ihr lieben Buben und Mädchen?
Die Jungen und Alten, sie wussten es nicht,
Die Könige zogen weiter,
Sie folgten einem goldenen Stern,
Der leuchtete lieblich und heiter.
Der Stern blieb steh’n iiber Josephs Haus,
Da sind sie hineingegangcn,
Das Oechslein brtillte, das Kindlein schrie,
Die heil’gen drei Könige sangen.
Der er et vist Skjælmeri heri: hvilken Concert!
Men ogsaa hvilket Maleri! De færrest mulige Ord
— ikke et Træk, ikke en Streg for meget, og den
sikreste, punktuelle Virkning.
Tænker man nu endelig til Slutning paa en
af disse abstrakte Skikkelser, der forekomme i al
lyrisk Poesi, mere eller mindre gjennemførte Per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
