Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af den græske Kom i ker-Skole oparbejdede, paa én
Gang frie og faste Kunstform, har Heine end ikke
gjort et Forsøg paa at tilegne sig denne Digtform,
saa lidt som nogen anden. Det er ejendommeligt
for ham, at saa ihærdigt stræbende og ubetinget
samvittighedsfuld som han var med Hensyn til det
enkelte metriske eller ubundne Udtryks slaaende
Sikkerhed — jeg har aldrig set et saa
gjennem-rettet Haandskrift som det til hans «Atta Troll»
i det kongelige Bibliothek i Berlin — saa umuligt
var det ham at paalægge sig de store Formers
kunstneriske Tvang. Det svarer til at i hans
større Digtninge den hele Plan er ganske løs, men
hver enkelt Linje atter og atter gjennemarbejdet.
Man kan vel uden Overdrivelse sige, at aldrig
har han som Kunstner stillet sig en Opgave og
løst den.
En eneste Gang har han gjort Forsøg paa en
sammenhængende større Prosakomposition, en Roman
eller Novelle. Den er bleven staaende som
Brudstykke, hvad enten nu virkelig, som det siges, den
største Del af Manuskriptet er gaaet tilgrunde ved
en Ildebrand, eller det aldrig er blevet fuldendt,
hvad jeg for min Del troer. Og selv dette
Fragment «Rabbien fra Bacharach» er nøjere betragtet
kun en Omskrivning af Heines egne private Forhold,
satte tilbage i den Ijerne Fortid.
Aldrig har han heller forsøgt sig i en strengt
sammenhængende metrisk Komposition. Hans to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
