Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eneste større Digtninge «Atta Troll» og
«Vinter-se ventyret» er frie, lunefulde Fantasier, Sæbebobler,
der vugge sig paa Hjærnespind, kun sammenholdte ved
Tonens Enhed og den indre Bygnings Ensartethed.
At oversætte eller bearbejde Aristofanes har
ikke kunnet falde Heine ind. Han var ikke som
Goethe, der trods sin uhyre selvstændige
Produktivitet nedlod sig til at oversætte og bearbejde for
sine Landsmænd (Diderot, Benvenuto Cellini,
Vol-taire). Da Goethe møder Aristofanes paa sin Vej,
fortrylles han af ham, og han, ikke Heine, giver
sig til at omplante «Fuglene» paa tysk Grund, men
— betegnende nok — han underkaster Skuespillet
den Forvandling, at Satiren fra politisk bliver
litterær. De to politisk utilfredse Hovedpersoner
er hos Goethe bievne litterære ..Eventyrere; ved
Uglen vilde han — som godtgjort i et Brev fra
Jacobi til Heinse — ramme Klopstock, ved
Papegøjen den unge Cramer. Det var i Epilogen til
denne Bearbejdelse, at Goethe gav Aristofanes den
udødelige Betegnelse «Gratiernes uopdragne
Yndling», som passer saa godt paa Heine.
Var Heine nu altfor lidt arbejdsom til
nogensinde at studere, oversætte, bearbejde eller
efterligne en Oldtidsdigter, saa vilde han dog aldrig
som Goethe eller Platen have kunnet gjøre blotte
Litteraturkomoedier ud af de aristofaniske; netop
den store politiske Satire tiltrak ham.
Rimeligvis er Heine det vittigste Menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
