Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cismen, der med sin Klokkeklang, sin Røgelseduft
og sin «Melankolik» ikke er nogen Religion for
en Hamburger, prøver Protestantismen ved at sætte
i Lotteriet paa de Psalmetal, han finder paa den
sorte Tavle i en luthersk Kirke, og affærdiger
Jødedommen med de bekjendte Ord: «Det er slet
ikke nogen Religion, men en Ulykke». — Lystigt
og dristigt er Digtet «Disputation», hvor Rabbien
og Kapucineren tale hver for sin Dogmatik, prisende
hver sin Læres Salighedstilstand i ret anstødelige
Udtryk, indtil Kongebruden, som skal afgjøre
Trætten, erklærer sig ude af Stand dertil: det
Eneste, hun har mærket, er at Kapuciner og
Rabbiner stinke begge to. — Formelig dramatisk er
Religionsspotteriet endelig paa det Sted i Heines
Bog om Börne, hvor han fortæller, hvorledes han
under sit Ophold paa Helgoland liyppigt inddrages
i Disputer med en preussisk Justitsraad om
Treenigheden, og dernæst beretter hvorledes under Disputen
Stemmer lyde op gjennem det tynde Gulv fra
Værelset nedenunder, hvor en flegmatisk Hollænder
udvikler for Værtinden, hvordan man gjør Forskjel
paa Kabeljau, Laberdan og Stokfisk: det er i
Grunden Et og det Samme, men med tre Navne,
der svare til tre forskjellige Grader af Nedsaltning.
Hvad de jordiske Magthavere angaar, er Heine
visselig ikke mindre dristig og ikke mindre
fantastisk i sin Komik end Aristofanes.
Aristofanes viste Mod i sine Angreb paa Kleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
